100% AutoTjek




 

Vi og 100% Autotjek hjælper dig trygt på vej

100% Autotjek er til for, at du som kunde kan føle dig helt tryg, når du køber brugt bil – uanset om du ved lidt eller meget om biler i forvejen. Når du køber en bil med et 100% Autotjek-stempel, får du nemlig ekstra tryghed for garanti, sikkerhed og kvalitet med i bilens pris. Vi er med i et landsdækkende netværk af frie bilforhandlere, og vi opfylder en række krav og betingelser for at være med i konceptet. Vi har tre grundlæggende værdier, som vi ikke går på kompromis med. På den måde er du sikret den bedst mulige oplevelse, når du køber ny brugt bil hos os. Hver dag arbejder vi dedikeret for at leve op til vores høje standard, og når du køber brugt bil hos os, er du garanteret:   

  • Sikkerhed og tryghed i handlen
  • Veluddannede fagfolk og høj personlig service
  • Stort udvalg af biler 

 

De tre punkter ovenfor er helt afgørende for, at du bliver glad og tilfreds med din nye bil, så du kan trille ud på vejen uden bekymringer.

 

Hvorfor købe en bil med et 100% Autotjek-Garanti-stempel?

For at bilen kan få et 100% Autotjek Garanti-stempel og dermed en 12 måneders Autotjek-garantiforsikring, har bilen gennemgået en brugtbilstest, hvor en uvildig synshal har gennemtjekket bilen på 46 punkter. Det er både en sikkerhed for dig og os. Vi har ingen interesse i at sælge dig en bil med skjulte defekter, da vi lever af tilfredse kunder. Alle 100% Autotjek-biler er født med en 12 måneders Autotjek-garanti, som er inkluderet i bilens pris. Derudover får du som minimum følgende med, når du køber en bil med 100% Autotjek-stempel: 

  • Bilen er grundigt tjekket ud fra en brugtbilstest på 46 punkter
  • Der er minimum 12 måneder til næste syn
  • Du får 12 måneders Autotjek-garanti (dækker bl.a. nedbrud på motor, gear og turbo)
  • Du får alt at vide om den brugte bil, du overvejer at købe
  • Du får kilometergaranti og garanti mod restgæld 
  • Du kan få dit bilkøb finansieret hos forhandleren
  • Du kan tilkøbe forsikringer og vejhjælp
  • Du har mulighed for at få en udvidet 100% Autotjek-garantiforsikring

 

Tilvalgsmuligheder med 100% Autotjek

Når du køber en bil med et 100% Autotjek-stempel, har du en række tilvalgsmuligheder, som du kan læse om herunder:

 

Udvidet garantiforsikring

Pludseligt opståede mekaniske skader eller fejl på det elektriske system i bilen kan være en ubehagelig og dyr affære. Med en udvidet garantiforsikring fra 100% Autotjek kan du tørre sveden af panden, for en udvidet garantiforsikring dækker flere elektriske og mekaniske komponenter. Denne forsikring er til dig, der ønsker større tryghed og færre uforudsete udgifter i et eller to år efter købet. 

 

Finansiering & Leasing

Hos 100% Autotjek kan du få et af landets bedste billån og leasingmuligheder. Vi sætter en ære i at give dig den bedste rådgivning, så tilbuddet matcher netop dine behov og muligheder. Tag en uforpligtende snak med os om dine muligheder.


Vejhjælp

Når du køber en bil hos os, har du mulighed for at tilkøbe et vejhjælpsabonnement, der sikrer dig og din bil i Danmark. Når uheldet er ude, får du hjælp på stedet, så du kan komme hurtigt videre, men hvis fejlen på bilen er mere kompliceret, må vi omkring værkstedet. Herfra kan du måske hjælpes videre med en lånebil.

 

Cookies-, GDPR- og privatlivspolitik

Hos os benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside.
Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.

Ved at trykke ”Nej tak” vil vi ikke benytte cookies men vær opmærksom på, at det kan påvirke din brugeroplevelse.